Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Cykelfilm for hele familien

Dyk ned i skattekisten af fede film for hele familien. Filmene kommer fra vidt forskellige hjørner af verden, men har det til fælles, at cyklen er et helt uundværligt element. Bør ses skulder ved skulder med masser af popcorn!


E.T.

Af Steven Spielberg (1982)

En ægte 80er klassiker, med et uforglemmeligt cykeløjeblik i filmens slutning! Den tiårige Elliot opdager et lille rumvæsen, som er blevet efterladt på Jorden ved et uheld. Elliot tager sig kærligt af væsnet, som han kalder E.T., og de to udvikler et varmt venskab. Men snart viser E.T. tegn på svækkelse, og det går det op for Elliot, at E.T. ikke kan tåle at opholde sig på Jorden. Nu sætter Elliot alt ind på at få E.T. tilbage til sin hjemplanet. Men det er ikke ligefrem nogen let opgave.


TRILLINGERNE FRA BELLEVILLE

Af Sylvain Chomet (2003)

Drengen Champion er temmelig forsagt, men han kan cykle som ingen andre. Og det gør han, indtil han midt under Tour de France bliver bortført til den store by af mafiaen. Hans ukuelige bedstemor og trofaste hund sætter jagten ind - godt hjulpet af de excentriske trillinger fra Belleville. En forrygende og poetisk film med underfundig action, medrivende musik og plads til eftertanke. Næsten uden dialog.


BUSTER

Af Martin Miehe Renard (2021)

Buster er en 11-årig dreng - et cykelbud - der er fuld af kærlighed til livet. En ukuelig optimist, der nok ved, at livet kan være hårdt, men blandt andet ved hjælp af trylleri og kærlighed går det nok! Han hjælper sin haltende lillesøster, sin far og sin mor, og ikke mindst sin gamle ven Hr. Larsen, der også er en "magiens mester".


DEN GRØNNE CYKEL

(original titel: Wadjda)

Af Haifaa al Mansour (2012)

Wadjda er en nysgerrig og foretagsom pige på 10 år. Hun elsker amerikanske popsange, og hendes højeste ønske er en cykel, så hun kan køre ræs mod sin ven, Abdullah. Hun ser en flot grøn cykel, som hun drømmer om at købe - på trods af, at det i Saudi-Arabien ikke er tilladt for piger at køre på cykel i gaderne. Mens hendes mor har travlt med at undgå, at faren tager sig en ny kone, går Wadjda i gang med selv at skaffe pengene til cyklen. Hun stiller op i skolens konkurrence om at citere Koranen for at vinde den store pengepræmie.


CYKELMYGGEN OG DANSEMYGGEN

Af Flemming Quist-Møller (2007)

Dansemyggen Dagmar brænder for sin dans og er lun på Egon. Men Egon brænder mere for en hård spurt, og han vil ud at se verden. Kærligheden må vente til drengetiden er forbi, mener han. Men da den onde, røde myredronning Dominella og hendes soldater dræber den sorte myredronning og overtager magten i hendes tue, inddrages Egon og Dagmar mere eller mindre frivilligt i et skovbundsdrama, som sætter deres venskab på prøve og kræver, at de udnytter deres talenter til det yderste.

Læs mere

5 fantastiske film med cykler

Efter en lang dag med mange gode cykelkilometer i benene, trænger du nok til at finde sofaen og streame en god film. Her er vores bud på hvad du skal se. Vi har udvalgt 5 spillefilm, hvor cykler, cykling eller cyklister spiller en afgørende rolle.

Læs mere

Bøger med cykler

Her har du fem fede cykelbøger, hvor cyklen er i centrum af de gode historier, poesien, træningen og spændende rejser, du kan drømme dig ud på.

Læs mere

Tilmelding

Kør gratis med i Vintercyklingsugen i uge 48. Find 2-16 kollegaer, sæt et hold og meld jer til her.

Klik her for tilmelding