Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

"Årets Cykelpendler" 2023 cykler 36 kilometer hver dag:

"Det er sjovere end at spilde penge på benzin"

Silas Orbe fra Ore på Nordfyn har på ét år kørt, hvad der svarer til længden på 17.000 fodboldbaner til og fra sit arbejde på genbrugspladsen i Søndersø. I 2023 sikrede han sig titlen som "Årets Cykelpendler" i VI CYKLER TIL ARBEJDE.

De færreste danskere ville nok vælge cyklen som transportmiddel, hvis afstanden til og fra arbejde hver dag var 36,5 kilometer. Men det gør Silas Orbe fra Ore på Nordfyn. Siden han første gang deltog i VI CYKLER TIL ARBEJDE i 2022 på cykelholdet We-cykling, er han næsten hver dag taget på arbejde på genbrugspladsen i Søndersø på to hjul.

Den imponerende indsats sikrede ham titlen som ’Årets Cykelpendler’ i VI CYKLER TIL ARBEJDE 2023, hvor præmien var en elcykel fra Gazelle. Cirka et år efter viser cyklens elektroniske computer, at han har tilbagelagt tæt på 1.800 kilometer. Det svarer cirka til længden på 17.000 fodboldbaner eller to gange den afstand, som cykles under cykelløbet Danmark Rundt.

Jeg kan virkelig mærke cykelglæden nu, hvor vi nærmer os foråret. Det føles bare allerbedst på en flot forårsdag, hvor jeg kan smide vinterjakken og drøne afsted langs markerne på vej til arbejde, mens fuglene pipper og forårssolen titter frem.Silas Orbe

"Jeg er ikke ligefrem professionel cykelrytter, men selv den værste bakke bliver mere overskuelig, når jeg har motoren til at give lidt ekstra hjælp. Normalt er motoren sat på laveste blus, og så slår jeg den til, hvis der er kraftig vind eller en hård bakke forude. Det gør, at jeg bedre kan nyde naturen og den friske luft, og sådan havde jeg helt sikkert ikke haft det uden el," siger han.

Aflaster bilens kilometermåler

For Silas Orbe er elcyklen blevet lidt af en livsstil, og nu bliver bilnøglerne kun fundet frem i forbindelse med snestorme eller andre former for uvejr. Især i disse uger går han og glæder sig til at komme på landevejen.

"Jeg kan virkelig mærke cykelglæden nu, hvor vi nærmer os foråret. Det føles bare allerbedst på en flot forårsdag, hvor jeg kan smide vinterjakken og drøne afsted langs markerne på vej til arbejde, mens fuglene pipper og forårssolen titter frem," siger han.

Silas begyndte at cykle, da vi var med til ”Vi cykler til arbejde 2022” og har efterfølgende cyklet på arbejde alle de dage det kan lade sig gøre. Det er størstedelen af året. Silas har fået en mega god kondi og ser det ikke som en udfordring mere at tage de i alt 36,5 km hver dag. Holdkaptajn Gitte i sin nominering af Silas Orbe til "Årets Cykelpendler 2023"

Ifølge Vejdirektoratet forbinder elcyklister deres elcykel med ’frihed’, og de cykler både oftere og længere ture - ofte som erstatning for en tur i bil. Det kan Silas Orbe sagtens genkende.

"Jeg har for eksempel lige bestilt service til bilen. Der er ikke de samme faste udgifter forbundet med elcykel, og jeg har endda regnet ud, at jeg sparer cirka to liter benzin hver gang, jeg tager cyklen i stedet for bilen på arbejde. Det løber hurtigt op i 300-400 kroner om måneden, som kan bruges på ting, der er meget sjovere end benzin," siger han.

De frosne helte fra Nordfyn

Som en del af vintercykelholdet "De frosne helte" har Silas Orbe også cyklet med i den årlige Vintercyklingsugen, der er VI CYKLER TIL ARBEJDEs kølige lillebror. Det dokumenterede han i november 2023 med dette foto og billedtekst.

"De sidste 2 år har vores hold [De frosne helte] været det eneste hold fra Nordfyn, og selvom vi ikke er mange, gør vi en stor indsats. Vi er fra Genbrugspladserne i Nordfyn kommune, og billedet viser, vi har fyraften og forlader genbrugspladsen. I den mørke tid er der heldigvis masser af lys på pladsen men lige uden for hegnet venter mørket på os. Der er mørkt ude på landet på Nordfyn, så vi har godt med reflekser og lygter på. I denne uge [uge 47] har vi cyklet i mørke, vi er blevet våde og vi er i hvert fald også blevet blæst igennem men vi har hold humøret højt. Med gode kollegaer der lyser dagen op bliver mine 18 km hver vej i mørket meget nemmere.

Billedet er taget med en teknik som hedder lang lukkertid, hvor man kan fange lysspor i mørket. Jeg står stille med min cykel imens vores bom lukker (med rødt lys) og et par cykler køre mod udkørslen. (lysspor til højre)
Mange tak for en god uge. Jeg forsætter på cyklen så længe vejret tillader det." 😊

Kør sommeren i møde sammen med kollegaerne

Lige nu er vinteren heldigvis slut for denne gang. Træer og blomster springer ud, fuglene kvidrer og det er tid til at få alle kollegaer op på cyklerne. Sæt holdet til VI CYKLER TIL ARBEJDE nu, og kør med når starten går 1. maj!

Tilmeld cykelholdet her>>

  • Igen i år kårer vi Årets Cykelpendler - måske bliver et dig?

    Alle hverdagens cykelhelte er superseje! Men hvem er særligt sej? I maj går vi på jagt efter "Årets Cykelpendler 2024". Der er en eksklusiv elcykel på højkant, og du kan både nominere en kollega eller dig selv til prisen. Præmien er en eksklusiv Gazelle Ultimate C8+ HMB Belt (værdi 28.999 kr.) Læs mere

Læs også

Tilmelding

Kør gratis med i Vintercyklingsugen i uge 48. Find 2-16 kollegaer, sæt et hold og meld jer til her.

Klik her for tilmelding

Mød Gazelle

I VI CYKLER TIL ARBEJDE er hovedpræmien lækre elcykler fra Gazelle. Det hollandske firma har produceret kvalitetscykler siden 1892, og den dag i dag lakeres og samles cyklerne fortsat med håndkraft på fabrikken i Holland.

Læs mere om Gazelle