Jeg smilede over hele 5-øren!

Solopgang og fuglekvidder

Lisbeth Friis Holmgaard fra Langå har cirka 20 km til arbejde, og at det er for langt for hende at cykle, derfor tager hun bilen. To hjul med motor er dog ikke uvant for hende, hun kører nemlig normalt på motorcykel hele sommerhalvåret. Hun var dog alligevel frisk på at tage udfordringen op, og se om en elcykel kunne et eller andet, og begejstringen var til at tage og føle på:

- Det var en megafed oplevelse, lægger Lisbeth faktisk ud med at sige. - Også selv når det regnede, det gjorde det de sidste par dage, så tog jeg bare regntøj på.

Hun lægger ikke skjul på, at turen selvfølgelig tog noget længere tid, end når hun kører på motorcykel eller i bil, og komforten var da også noget anderledes. Ingen af delene overskygger dog den oplevelse, hun fik ud af cykelturen.

- Jeg slap jo helt for at sidde i kø gennem byen, hvilket kan være ret stressende. Og i stedet for hovedvejen, så cyklede jeg jo langs Gudenåen og ud gennem engene. Det er sådan nogle vådområder med masser af fugleliv, så det er en helt fantastisk smuk tur. Jeg kørte jo ofte lige når solen var ved at stå op, og der var simpelthen sådan nogle flotte farver.

Ingen sved eller skiftetøj

Hvis man har langt til arbejde, kan det være en udfordring, at man bliver svedig og dermed er afhængig af at skulle i bad og have skiftetøj med, noget der nok gælder for rigtig mange. Dette er også den primære grund til, at Lisbeth ikke vælger cyklen. Dette har elcyklen dog ændret markant på, fortæller hun.

- Jeg synes, det bliver for stort et projekt. Dels skal man planlægge at have skiftetøj med, og man skal i bad, når man kommer frem, og så skal man også hjemmefra i langt bedre tid for at kunne nå det hele. Det gør nok, at det bliver lige en tand for besværligt. Med elcyklen var det faktisk slet ikke tilfældet. Selvom det er en ret lang tur, så kunne jeg jo bare styre, hvor meget jeg brugte elmotoren, og dermed undgå at komme helt gennemblødt frem. Hvis jeg så havde brug for at få lidt mere motion, gjorde jeg det på hjemturen i stedet. Det fungerede helt perfekt.

Afstresning og ro i hovedet

Efter de to ugers prøvekørsel er det dog hverken fraværet af sved eller modvind, der har gjort det største indtryk på Lisbeth, men noget helt andet. Noget, der også betyder, at hun allerede savner sin elcykel.

- Hvis jeg står tidligt op og kører i bil på arbejde, hvor jeg undgår den værste trafik, kan jeg måske gøre det på en halv time, men hvis jeg ryger ind i myldretiden, så kan det tage helt op til halvtreds minutter. Cykelturen tog en lille times tid, så der er næsten ikke engang forskel, men det er faktisk slet ikke selve tidsforbruget, der gør så meget. Det der med at komme på arbejde og have siddet i kø i så lang tid, det er virkelig hårdt og stressende. Jeg har brug for ro i mit hoved, så det har betydet meget for mig at have den der cykeltur uden trafik og med den skønne natur og fuglekvidder. Det var bare så dejligt.

- Jeg arbejder jo med kompetenceudvikling i udskolingen på en ungdomsskole, hvor jeg har meget støj i hovedet i løbet af en dag, og hvor jeg skal være to hundrede procent på. Turen på cykel til arbejde betød, at jeg mødte op med meget mere energi, og at jeg samtidig kunne stresse helt igen af på hjemturen. Mine kolleger sagde også, når jeg kom om morgenen, at jeg smilede over hele femøren. Det var derfor helt klart det værd at stå lidt tidligere op for at komme afsted. Nu, hvor jeg er tilbage i enten bilen eller på motorcyklen, kan jeg da godt sidde og længes tilbage til mine cykelture.

Det har været en øjenåbner

Lisbeth fortæller, at hun er vokset op med det at cykle, og at det derfor ikke er fremmed for hende på de kortere ture. Alligevel har hun aldrig sådan alvorligt overvejet en elcykel - indtil nu.

- Jeg har nok fået ændret min opfattelse af elcykler. Jeg tænkte måske, at det var sådan noget, gamle mennesker kørte på, men efter at jeg har prøvet det, har jeg virkelig opdaget, hvor fedt det er og også hvilken frihed det giver. Man kan jo komme meget længere og får på den måde også mange flere muligheder. Jeg er også blevet overrasket over, at cyklen holder batteri ret længe. Jeg troede, at man skulle lade den op hele tiden, men jeg kunne faktisk køre i flere dage frem og tilbage til arbejde, før den skulle lades op igen, og jeg havde jo ret langt hver vej. Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvor meget man bruger motoren undervejs.

Lisbeth ønsker sig en elcykel nu, det er hun ikke i tvivl om, men det betyder ikke nødvendigvis, at bilen bliver skrottet helt.

- Jeg kender faktisk flere, som har en elcykel i stedet for en bil, men man kan ikke helt undvære en bil, når man bor i sådan en lille by, som jeg gør. Til gengæld kan elcyklen måske erstatte ekstrabilen, og jeg må også sige, at jeg tænker mere og mere på, hvor meget jeg selv forurener, så det betyder også meget. Jeg er ret glad for, at jeg fik muligheden for at prøve elcyklen, for det har virkelig været en øjenåbner.

OM EKSPERIMENTET

Lisbeth Friis Holmgaard (foto t.h.) fik stillet en Arroyo Elite elcykel fra Gazelle til rådighed i forbindelse med efterårsudgaven af VI CYKLER TIL ARBEJDE, der fandt sted 6. -19. september 2021. Som en del af eksperimentet førte hun dagbog over sine cykeloplevelser.

Bemærk, at hun ikke har nogen relation i øvrigt til hverken Cyklistforbundet eller Gazelle. Anna Louise Østergaard blev fundet vilkårligt via et Facebookopslag og er ganske uvildig i forhold til oplevelser og udtalelser.