Your browser has not requested "Danish" as a preferred language, we have some of our content available in English, would you prefer to see English where available?

Yes, please / No, thank you

Gubra deltager i VI CYKLER TIL ARBEJDE:

Sådan får du flere med

Den danske biotekvirksomhed har været hovedsponsor for VI CYKLER TIL ARBEJDE de sidste tre år (2020 – 2022), og hos Gubra gør de sig umage.

Det gælder også deres deltagelse i cykelkampagnen, hvor de hele tiden er på jagt efter nye måder at inspirere og engagere medarbejderne til at deltage, og de har faktisk fundet en rigtig effektiv opskrift.

Som mange virksomheder, der har været med i VI CYKLER TIL ARBEJDE, genkender, er det en fin balancegang at få medarbejderne til at deltage og cykle mest muligt uden samtidig at skræmme nogen væk. Hos Gubra har de fundet en virkelig spændene måde at løse den udfordring. En idé de hjertens gerne deler med alle andre, hvis det kan få flere med. Gubra er nemlig lykkedes med at få en tredjedel af alle medarbejdere med på kampagnen tre år i træk.

- Vi har oprettet fire arketypiske hold, som vi så inviterer medarbejderne til at tilmelde sig, fortæller kommunikationskonsulent hos Gubra, Sofia Pitt Boserup. - Så vælger man det hold, der passer en bedst, alt efter hvor ofte og hvor langt, man har lyst til at cykle, og hvor meget konkurrence, man ønsker. Der er et hold for alle typer. Det er min erfaring, at det er en god idé, at der er en form for samlet organisering af virksomhedens deltagelse i kampagnen.

Sofia har hidtil været styrmand på virksomhedens deltagelse i kampagnen, men det ansvar er i år givet videre til CSR Chef Rasmus Willig, som har valgt at videreføre traditionen med arketypehold. Faktisk har han oprettet endnu et hold (Gubbie Young Guns) for de nye unge medarbejdere eller bare alle dem, som føler sig unge.

Det handler om at motivere så mange som muligt, og at alle føler sig velkomne.

Vi cykler til arbejde er for alle

Gubra har lavet et hold, der hedder ”Come rain or come shine”. Holdet er for dem, der trodser alt vejr og vil cykle så mange dage som muligt. De har også lavet et hold for dem, der kun vil cykle i solskin (I can see clearly now) og et for de garvede eller hurtige (Burn Baby Burn). Og, så er der også et hold for dem, der ikke kan eller har for langt på cykel til arbejde (Better once than never). Man kan nemlig være med i Vi Cykler til Arbejde, selvom man kun cykler ganske lidt, og endda også selvom man fx cykler til toget eller bussen.

- Faktisk er ”Better Once Than Never” det mest populære hold, og det ender tit med, at folk cykler mere end bare én gang, fortæller Sofia. - Dette med de arketypiske hold, der er åbne for alle, samt invitationen til dem, som normalt ikke ville se sig selv som en del af cykelkampagnen, er en meget inkluderende måde at gøre det på. Og det er helt bevidst, for det handler om at motivere så mange som muligt, og at alle føler sig velkomne.

Gubras arketypiske cykelhold

Billede: Gubras arketypiske hold.

Store Kagedag er et andet eksempel på, hvordan Gubra bruger kampagnen til at samle medarbejderne. På dagen medbringer alle en kage til det store kagebord. - Det er en alletiders anledning for VCTA-cyklisterne til at få indløst Kagetrofæet (læs mere her om trofæer i Vi Cykler til Arbejde). Og kagerne er for alle medarbejdere - også dem som ikke medvirker i cykelkampagnen. Det giver en god stemning.

- Når man så har indløst alle trofæerne i Gubra, fortsætter Sofia, kvalificerer man sig til den endelige lodtrækning i vores interne konkurrence. Det er en fed måde at gøre det på, for så bliver det ikke så forudsigeligt, hvem der vinder. Alle deltagere kan i princippet vinde konkurrencen.

Det er min erfaring, at det er en god idé, at der er en form for samlet organisering af virksomhedens deltagelse i kampagnen.

Godt for folkesundheden og for klimaet

Gubra kan godt kan li’ det med cykler. Ikke blot er de hovedsponsor for kampagnen på papiret, men også i sadlen og i hjertet. De er en meget cykelvenlig arbejdsplads med alle tænkelige faciliteter for medarbejderne såsom cykelværksted, cykelstativer og aflåst cykelskur, samt bade- og omklædningsforhold. De har også en elcykel-leasingordning til alle medarbejdere på samme måde, som vi kender det fra firmabiler.

For Gubra handler det at være med i Vi Cykler til Arbejde dels om fællesskab og sundhed og lige så meget om at gøre noget rigtigt og godt for klimaet. - Den enkelte medarbejder har gennemsnitligt mellem 5 og 15 kilometer til arbejdet. Med elcyklen bliver denne distance pludselig meget ladsiggørlig på cykel, og med nul udledning af C02, er cyklen simpelthen en del af svaret på, hvordan vi skaber nye sunde transportvaner. Det er godt både for vores helbred og for vores klima, afslutter Sofia.

Billede: Sofia Pitt Boserup på vej til arbejde med kage i rygsækken.

Læs også

Kristen fik en cykeltatovering

Vi er mange, der er glade for vores cykler. Men nok ikke HELT så begejstrede som Kristen fra Texas. Hun meldte sig til VI CYKLER TIL ARBEJDE, og blev så bidt af at cykle, at hun fik tatoveret sin elskede lyseblå jernhest på armen.

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan kommer du i gang

Vi ved godt, at det er sundt at cykle. Alligevel kan det være svært at finde motivationen. Men faktisk kan vi med ganske få virkemidler motivere os selv til at komme i gang med at cykle i hverdagen. Her får du 5 gode råd fra Chris MacDonald.


Læs mere